Munkholm Zoo | Midt i Djurslands natur
Åbningstider i dag: kl. 10.00 - 16.00

Om Munkholm Zoo

Historien bag Munkholm

Munkholm Zoo startede i 1994 som Annelise og Benny Johansens hobbyprojekt med deres private samling af dyr. I 1996 blev stedet officielt godkendt som zoologisk have.

Gennem mere end 25 år byggede de parken op fra bunden med fokus på nærhed, hygge og dyreoplevelser i øjenhøjde.

I december 2020 overtog Lars Christian Jørgensen og Milo Christian Jørgensen Munkholm Zoo. Familien flyttede fra Nordsjælland til Djursland for at føre stedet videre i samme ånd.

I dag er Munkholm Zoo stadig en familiedrevet park med fokus på nærvær, hygge og oplevelser tæt på dyrene.

Dyr for hele familien

Munkholm Zoo er en lille familieejet zoo, hvor nærvær, hygge og dyreoplevelser er i centrum. Her kan både børn og voksne komme helt tæt på dyrene, klappe vores kæledyr og opleve spændende dyrefremvisninger i løbet af dagen.

I kan selv købe foder til udvalgte dyr i parken, blandt andet kameler, vaskebjørne, grise og geder. Sammen med dyrepasseren kan I også komme tættere på nogle af de mere eksotiske dyr.

Parken byder på grønne områder, borde og bænke, så I kan nyde en hyggelig dag sammen i rolige omgivelser. Har I spørgsmål undervejs, er vi aldrig længere væk end et prik på skulderen.

Munkholm Zoo - Gamle Ejer Munkholm Zoo - Familie med kameler Munkholm Zoo - Ansat med slange

Vi værdsætter dyrelivets mangfoldighed,
bæredygtighed og respekt for naturen

Vores vision

Vi ønsker at inspirere børn og voksne til at værdsætte og passe på naturen og dens dyreliv gennem nærværende oplevelser og formidling.

Vores mission

Munkholm Zoo skaber mindeværdige oplevelser med fokus på dyrevelfærd, bevaring og formidling. Vi ønsker at øge forståelsen for biodiversitet og inspirere til en mere bæredygtig fremtid.

Vores motto

"Bevarelse gennem oplevelse" er en vigtig del af Munkholm Zoo. Vi tror på, at oplevelser tæt på dyrene skaber større forståelse, respekt og lyst til at passe på naturen.